Fortsæt til indhold

Bogforlag åbner helt op

Forlaget DreamLitt har åbnet en butik i Midtpunk i Vejle, hvor de fremviser egne og andre mindre bøger

Arkiv
Af Jonas Erboe

Bogdrømme hedder den butik, der er åbnet i Midtpunkt. En butik, der er mere et åbent kontor for bogforlaget DreamLitt. Et åbent kontor, hvor alle er velkomne til at kigge ind og bladre i forlagets bøger, der står fremvist på hylderne.
“Vi er rykket ud for at skabe mere omtale af forlaget. Vi vil møde vores læsere og forfattere og på den måde få råd og ideer,” siger Rikki Tholstrup Jørgensen og fortsætter:
“Det er sådan set hele grundlaget for vores forlag. Nemlig, at vi skal åbne op for tanken om den støvede og lukkede forlagsbranche.”
Forlaget DreamLitt startede i 2013 og har siden rykket rundt fra kontorlokaler i Hedensted, Rask Mølle og seneste Slagterieti Vejle. Men nu skal der åbnes op. Butikken kommer til at sælge og fremvise bøger fra sit eget forlag, mens også fra andre mindre forlag.
“Vi er lidt boghandlernes svar på Øst for Paradis,” siger han med henvisning til den aarhusianske biograf, der viser små og smalle film.
Foruden bøger vil der være aftenarrangementer hver mandag for fans af kortspillet Magic Cards. De øvrige åbningstider, ja, de er lidt fleksible:
“Men som udgangspunkt er det alle hverdage fra 9-16,” siger Rikki Tholstrup Jørgensen og opfordrer til at følge med på Facebook-siden.