Pinsekoncert med Apollokoret
Arkiv
Traditionen tro inviterer Vejle Kommunes Kulturudvalg og Apollokoret alle til pinsekoncert i det fri på bålpladsen ved Tirsbæk Strand. Det er søndag den 15. maj, og som Apollokoret skriver i pressemeddelelsen, så gælder det som altid om at være på plads i god tid, før koncerten præcis klokken 8.00 indledes med ”I Østen stiger Solen op” i Niels W. Gades version – med både kvintet og kor.
Pinsekoncerten bliver i selskab med Modern Brass Quintet og Apollokoret dirigeret af Thomas Munk-Petersen og akkompagneret af Tom Pedersen.
John Bøgelund Frederiksen er konferencier, og der er fri entré.