Fortsæt til indhold

Sundheden skal på skoleskemaet

Arkiv
Arkiv

I uge 20 og 21 skal eleverne på Tingløkkeskolen opleve effekten af et sundt liv på egen krop. Skolen er nemlig med i projektet Styr på Sundheden, der udbydes af Dansk Skoleidræt og TrygFonden, og det skal via sjove og lærerige events sætte fokus på bl.a. kost, motion og mental sundhed.
Det oplyser Dansk Skoleidræt i en pressemeddelelse.
De mindste elever kan se frem til at få besøg af en bamse i sundhedsundervisning, mens de største skal prøve at skrive skolens egen sundhedspolitik.
“Styr på Sundheden kredser om det brede sundhedsbegreb, hvor det handler om “at have det godt” både fysisk og mentalt. Det er bevægelse ét blandt flere redskaber til at opnå, og derfor italesætter projektet alt lige fra betydningen af familie og venner og betydningen af at have en sund krop,” fortæller Signe Asferg Rasmussen, der er projektleder i Styr på Sundheden.

Det er tværfagligheden og samarbejdet mellem de forskellige fag, som er i fokus. Det er således både det fysiske og mentale aspekt af sundhed, Styr på Sundheden skal italesætte. (ost)