"Næsten hver dag ligger en ny lunken fætter klar"
Anna Boje er træt af at køre slalom mellem hundelorte, når hun cykler på Munkebjergvej
Debatindlæg af:
Anna Boje, Bjerregaardsvej 3
5000 Odense
Til hundeejere i Odense C, der lufter jeres dyr langs indre del af Munkebjergvej.
Jeg cykler flere gange hver dag på cykelstien, og næsten hver dag ligger en ny lunken fætter klar til at få cyklisterne til at lave nogle mere eller mindre kontrollerede sving over i den anden side af cykelstien for at undgå dem.
Er I søde at samle efterladenskaberne op eller eventuelt bare skubbe dem ud i den jord- og græsstribe, der trods alt løber mellem cykelsti og fortorv?
Ellers må jeg venligst bede jer om at lufte jeres kræ i jeres haver, altaner, soveværelser, kattebakker eller andet. Bare ikke på cykelstien. På forhånd tak.