Fortsæt til indhold

Falsk indsamler på gågaden i Fredericia

Arkiv
Af Lars Saugbjerg

Tirsdag mellem klokken 12.20 og 12.40 tog en udenlandsk kvinde opstilling i Gothersgade i Fredericia. Ved Danske Bank samlede hun penge ind til 'et godt formål'. Et vidne observerede kvinden, og anmeldte vedkommende til politiet, der konstaterede, at indsamlingen var ulovlig.
Det lykkedes dog ikke at pågribe den udenlandske kvinde, der beskrives som 25-30 år, 165-170 cm, kraftig bygget, hvid hudfarve og brunt hår. Hun talte et fremmedsprog. Kvinden gik rundt med et clipboard med en svensk seddel på, der skulle underskrives.
“Hvis nogen samler penge ind på den måde, skal man passe rigtig godt på,” advarer Lokalpolitiet i Fredericia.