Kommunen honorerer socialt ansvar
Virksomheder, der tager særligt socialt ansvar skal anerkendes
Forleden tog borgmester Thomas Andresen hul på en lille turné, hvor han tager rundt til lokale virksomheder for at fortælle om de fordele, CSR-mærket - et mærke, der anerkender virksomheder, der tager kan give dem.
Første stop på turen var hos Meldgaard, der gennem årene har haft gode samarbejder med Jobcenter Aabenraa. Direktør Line Meldgaard kan godt se idéen i at ansøge om CSR-mærket og få papir på virksomhedens sociale ansvar.
“Vi har lavet mange tiltag i årenes løb, hvor vi tager socialt ansvar. Vi gør det af flere årsager. Vi har et stort hjerte for vores medarbejdere, men vi gør det også, fordi vi skal bruge arbejdskraften. CSR-mærket er en god måde at vise, at vi gør noget på dette område,” siger direktør Line Meldgaard.
Med CSR-mærket nøjes Aabenraa Kommune ikke bare med at anerkende virksomheder, der tager denne slags medansvar. Virksomhederne får også konkrete fordele.
“Ud over at virksomhederne kan bruge CSR-mærket i deres profilering, gør det det også nemmere for virksomhederne at byde ind på opgaver i Aabenraa Kommune, fordi CSR-mærket også fungerer som dokumentation for, at virksomheden lever op til kommunens indkøbs- og udbudspolitik,” siger borgmester Thomas Andresen.