Millionbeløb til fire Fynske spillesteder
Spillestederne Posten og Dexter i Odense, Harders i Svendborg og Tobaksgaarden i Assens har de sidste to måneder ventet i spænding.
Tirsdag kom forløsningen, da Posten/Dexter og de to regionale samarbejdspartnere, der har ansøgt samlet, blev udpeget som et regionalt spillested af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for musik i perioden den 1. januar 2017 til 21. december 2020.
Med udnævnelsen følger et årligt tilskud på 2.300.000 kr., hvilket er det samme, som Posten/Dexter har modtaget i den indeværende periode, som løber fra 2013-2016. Det oplyser Odense Kommune i en pressemeddelse.
Udnævnelsen vækker glæde hos By- og kulturrådmand Jane Jegind, der særligt bider mærke i én ting:
“Jeg bemærker, at ansøgningen er imødekommet med et tilskud i en størrelsesorden, som kun er overgået af et enkelt spillested. Dette vidner om, at Statens Kunstfond har fået et øget fokus på at understøtte den mangfoldige og høje kvalitative kultur, der er i rigt mål i provinsen.”
Assens har armene oppe
I Assens er der stor glæde over den nye aftale. Borgmester Søren Steen Andersen kan ikke få armene ned: “Til gode koncerter har man gerne armene oppe - det har vi også nu efter budskabet om, at Assens indgår i en regional spillestedsaftale med det kendte spillested, Tobaksgaarden.”
Også formand for kultur- og fritidsuvalget i Assens Ena Kidholm Nørgaard glæder sig også over udpegningen: “Det glæder mig meget, at Tobaksgaarden får plads i en regional spillestedsaftale, og jeg ser frem til et godt og gensidigt inspirerende samarbejde med Odense, og at vi sammen kan løfte den rytmiske musikog talentmassen på Fyn. (ost)