Fortsæt til indhold

Marbækdag står for døren

Arkiv
Arkiv

For 21. gang afholdes der Marbækdag, som nu også er Nationalparkdag, og det foregår på lørdag fra kl. 10-16.

Nationalpark Vadehavet udgør knap 10 procent af det dansk-tysk-hollandske Vadehavsområde, der strækker sig fra den nordligste del af Ho Bugt til Den Helder i Holland og dækker omkring 9.000 km2 med marsk, tidevandsflader, dyb, højsande, sandstrande og klitter. En kæde af øer adskiller selve Vadehavet fra Nordsøen.

Det er netop samspillet mellem områdets dynamiske naturkræfter og menneskelig foretagsomhed, der har skabt en kystnatur og formet et kulturlandskab, som ikke findes mage til andre steder i verden, end netop her i Vadehavsområdet. Vadehavet er også blevet optaget på UNESCOs Verdensarvsliste og er dermed udnævnt som et område, der er af særlig universel værdi, og af sammen grund er temaet i år Verdensarven:

"Det er oplagt, at vi støtter op om Nationalparkdagen, specielt når man tænker på at Marbækområdet er det største område i Nationalpark Vadehavet, som er udlagt til rekreativt brug for befolkningen. Det er herude, lige ud fra Myrthuegård, at vi kan se, hvor Verdensarv Vadehavet begynder," siger leder af Myrthue, Jens Futtrup, i en pressemeddelelse.

Over 150 frivillige fra foreninger, organisationer og personer fra Myrthuegårds vennekreds sørger for, at Marbækdagen bliver en god oplevelse for hele familien: Læs meget mere på www.myrthue.esbjergkommune.dk.