Fortsæt til indhold

6 hurtige til OB-debutanten Frederik Tingager

Frederik Tingager, 23-årig midtstopper. Debut mod FCK søndag. Kåret som Man of the Match

Arkiv
Danni Paulsen

Det fedeste ved at få debut for OB var...
... at mærke den fremragende kulisse på TREFOR Park!
Når jeg spiller, skal man lægge mærke til, at...
... jeg udstråler en vis ro med bolden, har mod til at spille og tør lave fejl. For jeg vil hele tiden lære af mine fejl og blive bedre hver evig eneste dag.
At jeg er næsten to meter høj betyder...
... at jeg er duelstærk og stærk i luften. Men samtidig har jeg fødderne med, for dem har jeg arbejdet med, siden jeg var ung. Jeg vidste, at udfordringen ville ligge der.
Michael Falkesgaard (målmand) lagde søndag en video på Twitter, hvor Oliver Lund gav mig en lussing, fordi...
... jeg tabte i Playstation til Michael Falkesgaard. Jeg fik den faktisk for et par uger siden, så det var ikke en debutantlussing.
(Den video kan du se, hvis du klikker her)
Karrieremæssigt er min største drøm...
... bare at blive den bedste, jeg personligt kan blive. Det lyder måske klichéagtigt, men jeg vil udvikle mig hver eneste dag. Og så er mit mål at spille i nogen af de største ligaer, når jeg bliver god nok.
I min sommerferie skal jeg...
... en uge sydpå med min kæreste. Og så skal jeg holde mig i gang og forberede mig på næste sæson.