Fortsæt til indhold

Nyt sted til innovative tanker

Arkiv
Arkiv

innovation Pædagoguddannelsen har åbnet et nyt idélaboratorium på Campus Kolding, som skal være med til at sprede innovative tanker over alle uddannelsesretninger. Idéen med at skabe et sted til idéudveksling og -udvikling er opstået hos de to studerende Janni Thomhav og Morten Vejlgaard. De læser begge på 8. modul på pædagoguddannelsen. “Vi håber, at Innovationslaboratoriet kan være med til at få en innovationskultur op at stå på pædagoguddannelsen, og at den måske med tiden kan sprede sig på tværs af alle UC SYD’s uddannelser. Vi har selv manglet en platform, hvor vi kunne udvikle og få sparring på vores idéer, så det er super fedt, at der har været interesse for at støtte op om Idélaboratoriet fra skolens side,” siger Janni Thomhav, og Morten Vejlgaard supplerer: “Pædagoger tænker traditionelt ikke så meget i innovation og produktudvikling, men det bliver vi nødt til at lave om på med de store velfærdsudfordringer, vi står overfor. Pædagoger skal simpelthen være i stand til at tænke kreativt og finde nye løsninger - uden at gå på kompromis med værdierne i vores profession.”