Gert Nordgaard ny formand i KunstSpiralen
Kunstforeningen ’KunstSpiralen’ i Fredericia har fået ny formand
Arkiv
KunstSpiralen har afholdt generalforsamling, og bestyrelsen har konstitueret sig således, at foreningens nye formand er Gert Nordgaard fra Fredericia.
Det er en kendt og erfaren kunstner, der nu igen varetager jobbet som formand i den forening, som han selv var med til at starte tilbage i 2007. Han har tidligere bestredet jobbet som formand for foreningen gennem flere år.
“Jeg er rigtig glad for at være tilbage på posten, men det har også været skønt med et pusterum. Det er sikkert sundt at komme lidt på afstand og opleve det hele lidt udefra en gang imellem, og så komme tilbage med fornyet energi og gåpåmod,” fortæller Gert Nordgaard.