Blomstrende dagplejedag
Dagplejerne i Varde Syd holdt deres dag onsdag med blomster og sol
Nina Møller
Solsikken kunne godt have været den foretrukne blomst, da dagplejerne i Varde Syd onsdag holdt dagplejernes dag med blomstertema, for solen skinnede, som var den bestilt til dagen. De havde pyntet barnevognene med blomster, nogle børn havde blomsterkranse i håret, andre havde blomster på deres t-shirt. Børnene plukkede blomster og spiste små pandekager. "Det var en rigtig hyggelig formiddag for både børn og dagplejere," skriver dagplejer Karen Henningsen til Lokalavisen.