Fortsæt til indhold

Gudstjeneste med irske dufte

Arkiv
Arkiv

Søndag d. 22. maj klokken 10.30 er der musikgudstjenesten i Vor Frelsers Kirke. Det bliver med islæt af stærke irske dufte, når der fordelt over hele gudstjenesten skal fremføres en messe i gælisk-keltisk tradition. Det drejer sig om den irske komponist Liam Lawtons 'Guds åndedræt - messe i irsk folketone', der er skrevet for kor, sopransolist, 6 instrumenter, liturg og menighed.
De medvirkende er Vor Frelsers Kirkes Ungdomskor samt syv professionelle musikere. Det hele dirigeres af organist Erik Linow, og præst ved gudstjenesten er Bjørn Ellerbek.