Fortsæt til indhold

Den nye skovbane kræver sin mand eller kvinde

Ny 700 meter lang motionsbane i Nørreskoven er bygget af træer, som Bodil væltede

Arkiv
Jørgen Flindt

Line, Trine, Johanne og Lars sætter i løb. En af gangen skal de hver især forcere forskellige forhindringer.
De skal hen, under og over træbjælker og andre forhindringer lavet af træ. For da stormen Bodil havde lagte en flok træer ned i Nørreskoven i Vejle, opstod muligheden for at tænke kreativt.
Og ud af de tanker er der opstået en 6-700 meter lang skovbane. Her er de væltede træer brugt til at skabe en motionsbane med 17 forhindringer.
“Det er ikke en bane for børn, det må vi sige. Den er rimelig krævende og udfordrende, så det er heller ikke sikkert, man bare lige kan klare den, hvis man ikke er i form,” siger Trine Møller, der er en af de fire fra en løbeklub, som er i gang med at prøve banen af.
Men da banen er bygget sådan, at den også er ret brugbar for dem, som ønsker at komme i bedre form, så er der ingen undskyldninger for ikke at bruge den.
Banen blev indviet i sidste uge, men den har delvist været i brug et stykke tid, men nu står den endelig klar.
“Det er et super sted. Det ligefrem dufter af skov og motion, og alle er meget velkommen til at gøre brug af den. Det handler om at få folk ud i naturen og dyrke motion, og den mulighed her opstod, efter stormen havde lagt sig,” siger Line Rønslev, projektleder, Natur & Friluftsliv.
Skovbanen er at finde i Nørreskoven i området lige bag Idrætshøjskolen.
Der er endda skabt en lille parkeringsplads lige ved, som man kommer til via en grusvej.
Det er også i det område, at der er ved at blive skabt en fem kilometer lang moutainbikerute.