Massivt tyveri af cykler i Fredericia
Af Lars Saugbjerg
Lokalpolitiet i Fredericia advarer:
“Vi har i de seneste dage oplevet et massivt tyveri af cykler i Fredericia.”
Cykeltyverierne er sket i Prinsessegade - fra biblioteket og ned til Føtex. Både nye og gamle cykler er blevet stjålet.
“Der forsvinder mange cykler på strækningen, og det er i dagtimerne. Vær vågen. Hvis nogen står og roder med cykler, så kontakt os med det samme,” lyder det fra politiet.