Fortsæt til indhold

Udelivet hitter

Aktiv Fritid skød i weekenden deres store outdoormesse i gang for 18. år i træk. Flere tusinde lagde vejen forbi

Arkiv
Af Katrine Thorlund

Solen stod højt, da båndet blev fjernet, og outdoormessens stande blev fyldt med mennesker fredag d. 6. maj.
Messen bød på alt, hvad du kunne have brug for i et aktivt udeliv.
"Vi var omkring 70 mennesker i orange t-shirts, både medarbejdere, leverandører og foreninger, der stod klar til at hjælpe kunderne. Outdoormessen gik over al forventning, og der var en fantastisk stemning," siger Jesper Ladegaard Nielsen, medejer af Aktiv Fritid i Køge.
Outdoormessen bugnede af varer og aktiviteter for hele familien.
"Trofæværkstedet var en ny aktivitet i år. Det er sjovt at se, hvad man kan gøre ved det, man nedlægger på en jagt," fortæller Jesper Ladegaard Nielsen.
Køge-Herfølge Jagtforening, Køge Sportsfiskerforening og Køge Mede Team, var repræsenteret med inspiration til både nybegyndere og de mere garvede jægere og fiskere.
"Vi havde både de passionerede entusiaster og nybegynderen. Vi er virkelig taknemmelige for den opbakning, vi har fået fra vores besøgende," siger Jesper Ladegaard Nielsen.
De der ikke havde mulighed for at deltage i messen, kunne følge med på Facebook, hvor Aktiv Fritid opdaterede med billeder og video. Desuden blev der tirsdag d. 10. maj fundet en heldig vinder af Aktiv Fritids Facebook-konkurrence om et gavekort på 1000 kr. til butikken.

De lange borde var fyldt med varer af enhver slags. (Foto: JCJ)
Der var mange gode tilbud til forårets store Outdoormesse. (Foto: JCJ)
Jagthundene var klar til at vise hvad de dur til. (Foto: JCJ)