Kastebold mellem regionens sygehuse

Min far Kurt Henning Nielsen på 88 har gennem de sidste 6 uger været i behandling og indlagt på 3 af regionens sygehuse. Han har boet i Roskilde hele sit liv, men blev kastebold mellem sygehusene i Køge, Næstved og Holbæk. Hele vejen igennem er han blevet mødt af utroligt søde og imødekommende medarbejdere i sundhedssystemet. Men også medarbejdere, der hver i sær har stillet sig uforstående overfor at borgere med relativt ukomplicerede sygdomme skal sendes fra den ene ende af regionen til den anden. Min far blev indlagt på Køge sygehus fredag efter påske med kraftige rygsmerter og deraf følgende funktionsnedsættelse. Han kunne ikke længere klare sig i eget hjem. Efter 10 dages indlæggelse blev han udskrevet til rehabiliteringscenteret Kastanjehaven i Jylling med henblik på afklaring af, hvorvidt han er i stand til at vende tilbage til eget hjem eller plejehjem.

Ingenting i Næstved

I tilknytning til indlæggelsen på Køge sygehus fik han lagt kateter. I forbindelse med udskrivningen blev han indkaldt til undersøgelse på Næstved sygehus lørdag den 30.4. Her skulle katederet fjernes og der skulle efterfølgende gennemføres en undersøgelse af urinvejene. Ved ankomsten til Næstved sygehus konstaterede lægen, at katederet skulle blive der permanent, hvorfor der i øvrigt ikke var grund til at gennemføre den undersøgelse af urinvejene der var planlagt. Mest tankevækkende var lægens hovedrysten da vi fortalte, at vi kom fra Roskilde og undrede os over, hvorfor vi skulle køre hele vejen til Næstved: ”Jeg kommer selv fra Roskilde Sygehus, men Regionen har valgt at samle alle de urologiske undersøgelser her i Næstved.” Vi vendte tilbage til Kastanjehaven i Jyllinge, hvor det min far fortsætter sit genoptrænings og afklaringsprogram under kyndig vejledning af det venlige personale.

Glemt transport til Holbæk

Onsdag den 6.5 bliver jeg ringet op ved middagstid. Min far skal indlægges på Holbæk Sygehus da hans praktiserende læge har konstateret, at man har vanskeligt ved at styre hans blodfortyndende medicin og hans nyretal er for høje. Jeg aftaler at jeg tager direkte fra Katedralskolen til Holbæk Sygehus og vil møde min far i modtagelsen. Jeg melder min ankomst og tager plads i venteværelset. Da min far fortsat ikke er ankommet sidst på eftermiddagen, tager jeg kontakt til den meget venlige lægesekretær i receptionen. De er godt nok informeret om min fars ankomst, men en undersøgelse viser at nogen i ”systemet” har glemt at bestille en transport fra Jyllinge til Holbæk. Min far har således siddet og ventet forgæves i Jyllinge mens jeg har ventet forgæves i Holbæk. Min far ankommer kl. 21 til Holbæk og jeg vender næsen hjemad ved 23-tiden. Undervejs i drøftelserne med de venlige folk i modtagelsen på Holbæk Sygehus går det op for mig, at hvis problemerne med den blodfortyndende medicin var blevet konstateret før den 1. maj ville min far være blevet behandlet i Roskilde, men efter den 1. maj er alle den type behandlinger blevet overflyttet til Holbæk Sygehus. Og igen i Holbæk fik jeg klart indtryk af at medarbejdere flyttes fra Roskilde til andre byer i regionen for at behandle borgere fra Roskilde. På almindelige borgere virker det helt uforståeligt.

Pladsen truet i Jyllinge

Torsdag morgen bliver jeg informeret om at min far skal have behandling og formodentlig vil være indlagt i Holbæk et par dage. Det giver så den udfordring, at hvis han er væk fra rehabiliteringscenteret Kastanjehaven i mere end 24 timer så risikerer han at miste sin plads der og skal genvisiteres til en sådan rehabiliteringsplads. Efter god og fornuftig dialog mellem Holbæk Sygehus og Kastanjehaven aftales det dog, at min far er velkommen tilbage på Kastanjehaven lørdag den 7. maj, hvor han fortsat bor og afventer afgørelsen på sin ansøgning om en plejehjemsplads i Roskilde Kommune. Han er meget dårligt gående og med en nyrefunktion på 20 procent har han brug for konstant pleje og omsorg. Han håber naturligvis på en plejehjemsplads i rolige og trygge rammer.

Skræmmende behandling

Efter min bedste overbevisning er det vi ser nu konsekvenserne af Regionens Sygehusplan. Funktioner fjernes fra Roskilde Sygehus og selv relativt banale behandlinger overflyttes til regionens andre sygehuse med den konsekvens at borgerne bliver kastebold mellem de forskellige sygehuse og kommer til at køre på kryds og tværs af regionen. Set med Roskilde briller virker det nærmest som om nogen bevidst har tænkt at borgerne i Roskilde har godt af at aflevere til andre dele af regionen. Jeg er helt med på at krævende operationer og komplicerede behandlinger skal samles på specialsygehuse. Men det forløb min far har været igennem og det billede der nu tydeligt tegner sig for behandling af Roskildes borger er intet mindre end skræmmende. Claus Niller rektor Roskilde Katedralskole og medlem af Sygehusgruppen.