Topkarakter i Matas
Arkiv
Matas i Jyllinge har fået topkarakter og bevis fra myndighederne på, at borgerne trygt kan købe håndkøbsmedicin i butikken. Det viser en nyligt offentliggjort rapport fra Lægemiddelstyrelsen, der ved uanmeldt besøg har udført kontrol på i alt 868 butikker, der sælger håndkøbsmedicin til mennesker. Charlotte Højer Kylov, der er butikschef i Matas i Jyllinge Centret i Jyllinge, glæder sig over resultatet: - Vi synes selv, vi gør os umage for at overholde alle regler, så borgerne kan være helt trygge ved at handle i butikken. Derfor er det dejligt, at vi efter en meget grundig kontrol nu har bevis på, vi har orden i vores håndtering af medicinen. - Jeg er stolt af mine medarbejderes indsats, siger Charlotte Højer Kylov.