Fortsæt til indhold

Live-streaming af tale til dronningen

Borgerne kan følge med i borgmesterens tale til dronningen på live-streaming

Arkiv
Nina Møller

Fem minutters royal streaming. Det vil Varde Kommune sætte i værk for borgerne. Borgmesterens tale til dronningen bliver nemlig transmitteret, så alle kan følge med. Det er første gang, Varde Kommune begiver sig ud i en sådan digital dækning af et royalt besøg.

Afprøvet system

Streamingen etableres gennem kommunens samarbejde med Kommune TV. Online på computer, mobil eller tablet kan man overvære talen. Dronningen ankommer fredag den 3. juni og bliver taget imod udenfor rådhuset klokken 10. Efterfølgende hilser hun på byrådet mødesalen på rådhuset, og så holder borgmesteren sin tale. De fem minutter, talen varer, er kanalen åben for befolkningen. Resten af programmet i mødesalen bliver ikke transmitteret.

Som at være der selvKommune TV livestreamer i forvejen byrådsmøderne, og borgerne vil derfor kunne se med online på samme måde, som de kan ved det månedlige byrådsmøde, på linket https://varde.kommune-tv.dk. Det kræver som sædvanlig hverken betaling eller

Ved dronningens besøg er der tale om et særligt samarbejde, hvor Kommune TV får mulighed for at vise, hvad deres produkt kan, og kommunen får mulighed for at give borgerne yderligere indsigt i besøget, på et punkt, hvor de ikke kan deltage fysisk. Undervejs vil kameraet ikke kun fokusere på borgmesteren, der står og holder tale, men også på Dronningen og de resterende i lokalet, så man får fornemmelsen af at være til stede, ligesom man kender det fra andre tv-transmissioner.

Pakker Hilsen Hjemmefra

Dronningen skal den 3. juni også være med til at pakke en Hilsen Hjemmefra til de danske soldater fra garnisonerne i Varde Kommune, som er udsendt på international mission for Danmark.
En Hilsen Hjemmefra består af en pakke med lækkerier, film, bøger, breve, tegninger og andre hilsner. Bidrag til pakkerne indsamles via opstillede indkøbsvogne i udvalgte supermarkeder i Varde og Oksbøl, og som noget nyt via MobilePay.

Skoleelever hjælper

Hendes Majestæt Dronningen deltager i pakningen sammen med elever fra Sct. Jacobi skole. Elever fra sjetteklasserne på Varde kommunes skoler skiftes også til at skrive breve til soldaterne om livet herhjemme, om tanker man gør sig om det at være udsendt for Danmark - eller bare om det, der falder dem ind.
Fredag den 13. maj mellem klokken 1500 og 1800 blev En Hilsen Hjemmefra sat i gang. Indsamlingen afsluttes den 28. maj.
Inspirationen til En Hilsen Hjemmefra er hentet fra USA og Storbritannien.