Fortsæt til indhold

Erhvervsakademi kårer Colourbox til årets praktikplads

Arkiv
Arkiv

Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL) har kåret virksomheden Colourbox som Årets EAL Praktik.
Det oplyser Erhvervsakademiet Lillebælt i en pressemeddelelse.
Det er de studerende, der nominerer deres praktikvirksomheder. Colourbox var nomineret af deres praktikant Kasper Pedersen, som til daglig læser Pba. i softwareudvikling på EAL i Odense.
Og han er glad for det, Colourbox har givet ham:
“Jeg er super glad og stolt over at have fået lov til at dele historien om mit møde med Colourbox' helt unikke kultur og fantastiske medarbejdere Jeg har fået utrolig meget erfaring med i rygsækken, både fagligt og personligt,” siger han.
Praktikvirksomhederne bliver bl.a. vurderet ud fra deres personlige og faglige vejledning af praktikanten og den sociale oplevelse.
Colourbox går nu videre til den nationale konkurrence om at blive “Danmarks Bedste Erhvervsakademipraktik”.
Prisen uddeles den 7. juni i Odense.
(ost)