Fortsæt til indhold

Flygtninge skal lære dansk og arbejde

Udvalgsformand Bent Jørgensen (V) ønsker integration i Roskilde uanset boligform

Arkiv
Arkiv

- Flygtningene i Roskilde skal lære dansk og sættes i arbejde så hurtigt som muligt, uanset om vi indkvarterer dem på den ene eller anden måde. Hvis vi isolerer dem i årevis på passiv forsørgelse, vil det kun skabe endnu større problemer. Sådan forklarer Bent Jørgensen (V), der er formand for Roskildes Beskæftigelses- og Socialudvalg, som har ansvaret for at modtage og integrere de flygtninge, der er kommet til kommunen med opholdstilladelse. Han vil ikke afvise et forslag fra DF i Roskilde Byråd om at opføre en landsby med pavilloner på kommunal grund. Men det skal ikke være i en lukket lejr: - Som det ser ud nu i Syrien og Afghanistan, skal de realistisk være her i en overskuelig fremtid. Så giver det ingen mening at parkere dem isoleret på passive på offentlig hjælp i lang tid. Den slags skaber kun større problemer, som vi allerede har oplevet med andre indvandrere tidligere, hvis man lader stå til, så der opstår ghetto’er. - Derfor har vi en fælles interesse i at få dem gjort til produktive og velintegrerede samfundsborgere, så hurtigt som muligt.

Skal lære sproget.

Bent Jørgensen forklarer, at flygtninge og indvandrere kun kan bidrage til fællesskabet og samfundet, når de lærer sproget, får et arbejde eller kommer i uddannelse. Det gælder ligegyldigt, om de indkvartes i pavilloner eller andre steder. I år kommer Roskilde til at modtage 315 flygtninge, og heri er ikke medregnet antallet af familiesammenførte. - Vi står derfor med en stor udfordring med at få dem indkvarteret, uden at det går ud over andre boligsøgende borgere i Roskilde. Alt det skal vi diskutere på næste møde i byrådet, forklarer Bent Jørgensen. - Nu har regeringen og Kommunernes Landsforening aftalt at brug en milliard kroner til boliger, bla. almene lejligheder med lav husleje til familier. Desuden får kommunerne pengetil at ombygge tomme boliger til flygtninge. - Men beløbet er forsvindende lille i forhold til behovet, og derfor har både Roskilde og andre kommuner et stort akut problem. - Vi har ikke nogen lette eller bekvemme løsninger, men skal samtidig løse en nødvendig opgave som lokalsamfund. Hidtil har v i prøvet at klare det ved at bruge eksisterende kommunale bygninger, ombygge institutioner og opkøbe parcelhuse, hvori flere enlige kunne indvarteres. - Men det er sikkert ikke nok, når antallet stiger så meget som i øjeblikket. Derfor kan vi også blive nødt til at overveje et forslag om pavilloner, der imidlertid ikke må blive til ‘lukkede lejre’.

Flyvestation hjælper

Ifølge Bent Jørgensen kan barak-byen imidlertid undgås, hvis Roskilde får lovtil at bruge Flyvestation Skalstrup, hvor der står tomme værelser klar til 150 flygtninge. Hidtil har militæret dog blokeret for denne løsning, og regeringen har ikke gennemtvunget en løsning, selv om det kunne hjælpe Roskilde med at løse opgaven med at indkvartere flygtningene, som kommunen har fået pålagt af staten.

<I>tk </I>