Disse musikere spiller Kongens Have op
To af de navne, der skal fyre den af til torsdagskoncerterne er fundet
Så er det tid til at finde solbrillerne frem, læne sig tilbage i venners lag og nyde en kold øl.
For i juli vender torsdagskoncerterne tilbage til Kongens Have med bl.a. BIKSTOK og Baby In Vain.
Her vil der hver torsdag være en specifik genre på programmet. Det oplyser Odense Kommune i en pressemeddelse.
Torsdag den 7. juli er det Fresh Torsdag, og her står der hip hop, dancehall og reggae på menuen, mens det torsdag den 15. juli er Blå Torsdag med blues.
Torsdag den 21. juli jylder 1980'erne med Knæhøj Torsdag, og torsdag den 28. juli er der rock med Posten Live Torsdag.
Ved årets torsdagskoncerter sættes der fokus på ensomhed. Odense Kommune, Ungdommens Røde Kors, Psyk Info Odense Studenterhuset Odense har derfor lavet “Haverne i Haven”, som er områder med hver deres tema og stemnning.
Alle koncerter afholdes i Kongens Have i Odense kl. 18-22.
BIKSTOK spiller til Fresh Torsdag 7. juli, og Baby In Vain til Posten Live den 28. juli.
(ost)