Årets Tandprotetiker 2016
Birgitte Bergerling, der er indehaver og klinikchef på to tandklinikker i Odense og Svendborg, løb med den største hæder til Tandprotetikernes årlige generalforsamling.
Her blev hun nemlig kåret som årets tandprotetiker 2016. Det oplyser Tandprotetikeren i en pressemeddelse.
Det er normalt kædens klinikchefer, der nominerer deres kollegaer, men for første gang nogensinde havde de to klinikkers 11 ansatte også skrevet rosende anbefalinger af deres schef.
Og det blev der lagt mærke til. da prisen skulle udgives:
“Hun scorede højst på alle parametre, og den personlige anbefaling understregede blot yderligere, at titlen som Årets Tandprotetiker 2016 er meget velfortjent,” siger Sven Erik Sørensen, administrerende direktør i Tandprotetikeren.
Hæderen kommer samtidig med Birgitte Bergerlings 20-års jubilæum som klinikchef.
I oktober 1996 startede hun Tandprotetikeren-afdelingen i Odense på Vestergade, som i dag ligger på Torvegade.
(ost)