Sådan blev Roskilde-billedet
Steffen Hansens arbejdskrævende projekt afsløret på Roskilde Museum
Roskilde-billedet, som kunstkøbmanden Steffen Hansen gennem flere måneder har arbejdet på at samle folk til, blev afsløret på Roskilde Museum fredag eftermiddag.
Til sidst endte 23 mere eller mindre kendte roskildensere med at være med på billedet, og kun Steffen Hansen har den rigtige forklaring på, hvem der er med og ikke med.
- Jeg startede med at være inspireret af et Boberg-maleri, der havde afbilledet nogle af sine venner på en københavnsk café under et af sine besøg fra den normale residens i Toscana. Det var tænkt som en hyldest til denne dygtige Roskilde-maler, som jeg har kendt og købt billeder af, forklarer Steffen Hansen.
- Men undervejs udviklede det sig til mere at blive et Roskilde-billede om netværk og godt samarbejde i denne meget specielle by, forklarer Steffen Hansen.
Polsk kunstner
Billedet er lavet af Alexander Kosmala, som er både maler og grafik-kunstner. Han er vokset op i Polen og blev i 1979 uddannet på Kunstakademiet i Gdansk. I 1986 flygtede han sammen med sin hustru fra det kommunistiske styre i hjemlandet og kom til Roskilde, hvor parret er meget glade for at bo og arbejde.
Kosmala har udstillet i mange europæiske lande og er medlem den danske sammenslutning for visuelle kunstnere.
Ved afsløringen af billedet, var der taler af formanden for Roskilde Kunstforening Jes Nysten, borgmester Joy Mogensen og Roskildes lokalhistoriske fortæller Lotte Fang.
tk
De er med
Ståendefra venstre:
Byrådsmedlem og byvandringsguide Kaj V. Hansen (S)
Byrådsmedlem og tidl. folketingskandidat Peter Madsen (V)
Formand for Kultur og Idrætsudvalget Birgit Pedersen (SF)
Caféejer på Rudi&Mulle, Rudi Frederiksen
Direktør for Roskilde Festivalen Henrik Rasmussen
Lektor på RUC og tovholder for 'Lysfesten' Bjørn Laursen
Formand for R. Kunstforening og tidl. præst i Vor Frue Jes Nysten
Sognepræst ved Roskilde Domkirke Paul Kofoed Christiansen
Kunstkøbmand og tidligere slagteridirektør Steffen Hansen
Apoteker og talsmand for Sygehusgruppen Paul Bundgaard
Direktør for Roskilde Museum Frank Birkebæk
Tidligere leder på Roskilde Festivalen Leif Skov
Jazzsangerinde Pia Kloster
Formand for Roskilde Handelsskole, tidligere i HK Jorun Bech
Formand for Gågadelauget tidl. TTU-ejer Michael Gundersen
Siddende fra venstre:
Roskilde-mæcen og tidligere Pandora-ejer Winnie Liljeborg
Lokalhistoriker og byvandrings-guide Lotte Fang-Borup,
Koordinator på Roskilde Festival Jette Rasmussen
Tidligere ejer af Roskilde Værktøjsmagasin og kritiker af ledelsen i Roskilde Bank, Ole Bjørn Nielsen
Borgmester Joy Mogensen.
Tidligere viceskoleleder på Østervangskolen Jytte Birkebæk
Sygeplejerske og medlem af Domsognets Menighedsråd Susanne Malmstrøm
Direktør på Vikingeskibsmuseet Tinna Damgård-Sørensen