Fortsæt til indhold

Informationsaften i Erhvervsakademi SydVest

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Erhvervsakademi SydVest i Sønderborg inviterer alle interesserede til informationsaften onsdag den 11. maj kl. 17-19. Her får de fremmødte mulighed for at høre om de otte uddannelser, som Erhvervsakademi SydVest udbyder.
Erhvervsakademi SydVest håber med denne aften at klæde de besøgende på, så de træffer det rigtige valg om deres fremtidige uddannelse. Ansøgningsfristen for videregående uddannelser er den 5. juli kl. 12.
Erhvervsakademiuddannelser i Sønderborg er: Byggekoordinator, datamatiker, designteknolog, finansøkonom, markedsføringsøkonom, multimediedesigner og produktionsteknolog. Desuden udbydes top up bachelor Design & Business, som kræver en erhvervsakademiuddannelse eller lign,
Pr. 1. august flytter Erhvervsakademi SydVest ind på Alsion, hvor håndværkerne er i fuld gang med istandsættelsen.