Får 41 millioner til forskning i sundhed
Universitetet får tildelt en god sjat midler fra Puljen til Forskningsinfrastruktur 2015
Syddansk Universitet får sammen med flere andre danske universiteter 41 millioner kroner til at forske i klimaforandringer, proteiner og antibiotikaresistens.
Det sker som følge af, at uddannelses- og forskningsministeren har bevilget penge til to nye forskningsprojekter.
Det oplyser Uddannelses- og forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
“Dansk forskning skal skabe værdi for det danske samfund. Derfor er det uhyre vigtigt, at vores forskere har adgang til nye og moderne forskningsfaciliteter. De to nye forskningsinfrastrukturer vil give os ny viden, som kan gøre vores hverdag sundere og gøre os klogere på klimaforandringerne,” siger uddannelses- og forskningsminster Ulla Tørnæs.
Det ene projekt, som får 41 millioner kroner, skal undersøge proteiner og mekanismerne bag antibiotikaresistens - det er det projekt, SDU er med i, mens det andet skal sikre en bedre forståelse af, hvad der skaber klimaforandringer. Sidstnævnte får 20 millioner kroner.
Projekterne finansieres af midler fra Puljen til Forskningsinfrastruktur 2015.
(ost)