Fortsæt til indhold

6 hurtige til Vicky Berlin

Arkiv
Arkiv

HVEM Vicky Berlin - skuespiller.
KENDT FRA
Live fra Bremen og Vild med dans.
AKTUEL I
Odense Sommerrevy.

Hvordan er det at optræde i Odense?

Vi oplever en kanongod opbakning. Jeg kan faktisk ikke mindes, at jeg har prøvet noget lignende før. Publikum er virkelig tændte, når vi optræder. Man kan i den grad mærke, de er glade for, at vi er her i byen. Det føles, som om odenseanerne virkelig har savnet at have en revy. Det er fantastisk at opleve.

Favoritsted i Odense?

Jeg elsker at spise på Grønttorvet! Der får man de bedste tarteletter og wienerschnitzler. Selve restauranten er tophyggelig med dansk mad og hjertelig betjening - en ægte tidslomme.

Hvad skal du lave, når du får ferie?

Så skal jeg til Bornholm i kolonihave med min mand og mine tre hunde. Den ældste hedder Walter, den mellemste Gustav og den yngste Fido. Det glæder vi os meget til.

Har du fået dig en sejltur op og ned ad åen med Åfarten?

Desværre har jeg ikke haft lejlighed til at prøve turbåden endnu. Men jeg håber, jeg kan nå det i løbet af sommeren.

Hvordan forbereder du dig til dagens forestilling?

Jeg har ikke deciderede ritualer. Men der er alligevel noget vane over det. Ved 17-tiden starter jeg min rutine med at spise, sminke mig og blive mentalt klar til forestillingen.

Hvilket indslag er det sjoveste i revyen?

To ting: Jeg elsker at iagttage mine mandlige kollegaer, når de laver deres show om midaldrende mænd. Og så har Thomas Mørk en gammel vise i revyen, hvor musikken er helt vidunderlig. Det er fantastisk at stå bag scenen og høre den musik. Det vil jeg savne, når revyen er slut.