Fortsæt til indhold

Kommunen tager på dyrskue

Arkiv
Arkiv

dyrskue De fire sønderjyske kommuner er med på Det Sønderjyske Fællesdyrskue den 27. og 28. maj, hvor de har en fælles stand med Museum Sønderjylland. I år vil der være et særligt fokus på de fire kommuners landdistrikter. Lørdag den 28. maj kl. 10-11 er der paneldebat med emnet "Landdistrikternes stolthed og mangfoldighed". Fra Sønderborg Kommune deltager Anders Brandt, formand for landdistriktsudvalget. På standen kan man desuden høre mere om hvilke projekter, der rører sig i landdistrikterne i de fire kommuner. Lokale kunstnere fra landdistrikterne vil løbende underholde med livemusik. Fredag vil der være mulighed for en politisk dialog i tidsrummet kl. 14-15, hvor formændene for teknik- og miljøudvalgene i de fire kommuner vil være til stede. Der informeres desuden om bl.a. vådområdeprojekter, og der er en naturvejleder til steder på standen. Museum Sønderjylland deltager med arkæologer og historikere, der fortæller om, hvordan de arbejder. Børn kan skrive runer, grave efter perler, lave kæpheste og deltage i en gættekonkurrence. Lørdag bygges der en kopi af Dannevirke. Dyrskuepladsen holder åbent både fredag og lørdag fra kl. 9.00-17.00 på Dyrskuepladsen på Hjelmalle 2, Aabenraa.