Fortsæt til indhold

Åbent hus i skoven

Nyt cykelsamarbejde løfter sløret for første initiativ

Arkiv
Peter Rasmussen

HMIF–MTB, X–Trails og Haderslev Starup CK indgik i løbet af vinteren en aftale om et samarbejde på tværs af klubberne omkring mountainbike for børn & unge i alderen 7 til 17 år, og dette samarbejde har nu fået et navn; ”Funsters ung MTB Haderslev”
Der har været åben træning for alle interesserede siden første weekend i april, og der er allerede mange der deltager i træningen, som foregår lørdag formiddag, men der er plads til endnu flere, så derfor vil Funsters ung MTB Haderslev gerne invitere interesserede til et besøg i klubben.
Funsters ung MTB Haderslev holder åbent hus for alle interesserede søndag den 22. maj fra kl. 10:00 til 13:00.
Har du ikke selv en mountainbike, så er du velkommen alligevel, der er nemlig mulighed for at låne en cykel denne dag.
Du vil få råd og vejledning, af trænerne og du vil møde nogle af de unge mennesker der allerede er i klubben.