Fremtiden er usikker for 1864-løb
Årets 1864-løb bliver det sidste af slagsen, men der arbejdes på at videreføre løbet
1.200 løbere begiver sig den 29. maj ud på det hårde 1864-løb, der blandt andet fører deltagerne gennem skanserne og dele af Sønderborg.
Men årets løb bliver - måske - det sidste af slagsen.
"Vidar Motion har ikke kunne finde nok hjælpere til løbet, og de følte derfor ikke, at de kunne forsvare at stå som arrangører," fortæller løbsleder Hans Flindt.
Det betyder dog ikke, at løbet er helt dødt.
Ny arrangør er klar
Hans Flindt oplyser, at der arbejdes på at føre løbet videre hos FBL Management, som han ejer sammen med Thomas Bjørn-Lüthi
Firmaet er i forvejen involveret i løbet, og har også været en af del af blandt andet U18-DM i volleyball, der netop er blevet afviklet i Sønderborg.
"Vi arbejder på at kunne videreføre løbet. Det er en skøn idé, og derfor vil det være synd at stoppe. Nu skal vi først sikre, at deltagerne i årets løb får en god oplevelse, og så vil vi se på, hvordan vi kan opbygge en organisation, der kan løfte opgaven," siger Hans Flindt.
Hjælpere fra forskellige foreninger – hjælper bredt på lokalområdet – tilskud
Løbet kommer dog ikke til at hedde 1864-løbet fremover. Navnet tilhører nemlig Vidar.
"Det var et godt navn op til 1864-jubilæet i 2014, men skal det hedde det for evigt? Man kunne måske finde et navn, der kan brande området lidt mere."
Branding af byen
Netop branding er et nøglepunkt for 1864-Løbet:
"Statistikken viser, at folk ikke deltager i løbet mere end otte kilometer fra deres bopæl og typisk kun er med i 3-4 løb om året. Når der hele tiden opstår flere nye løb, vil deltagerantallet falder i de enkelte løb. Det er specialløb, der får succes. Hvis vi skal række langt ud over lokalområdet, skal vi tilbyde noget særligt."
1864-løbet fører ud på en usædvanlig rute gennem blandt andet Sønderborg Slot, Historiecenter 1864 og skanserne.
"Sidste år indledte vi en kampagne for at få flere løbere udefra, og det giver bonus. Der kommer blandt andet busser med løbere fra Sjælland, og mange bruger hele weekenden i byen" siger Hans Flindt og fortsætter:
"I forbindelse med løbet oplever de området, og så vender de forhåbentlig tilbage som turister eller tilflyttere."
Ruterne er op 6, 10.1, og 21.4 kilometer samt en børnerute på 1864 meter. Sidste tilmeldingsfrist er fredag den 18. maj kl. 18.00 på 1864loebet.dk