Flere byggepladser ramt af indbrud
Af Lars Saugbjerg
En række byggepladser i Fredericia var i Kristi Himmelfartsdagene plaget af indbrud. Ved Dronningens Kvarter blev fire ramt. Forskellige skurvogne blev brudt op, og gerningsmændene slap af sted med værktøj.
En byggeplads på Nordre Kobbelvej fik også ubudne gæster.
“Her stjal tyvene inddækningspakker til stålplader. Værdi 20.000 kroner,” oplyser Lokalpolitiet i Fredericia.