15-årig pige ramt af flugtbilist
Arkiv
En 15-årig pige fra Hvalsø blev tirsdag morgen ramt af en bil, da hun stod og ventede på at krydse vejen.
En højresvingende bil ramte pigen. Den stoppede kortvarigt op, men kørte fra stedet uden at føreren kontaktede pigen og sikrede sig. at hun ikke var kommet til skade. Pigen slap fra mødet med ømhed og blå mærker på kroppen.
Uheldet skete i krydset Søvejen Vandingen i Hvalsø. Det skete klokken otte. Bilen var en ældre sølvfarvet ukendt model. Politiet vil gerne i kontakt med føreren af bilen og vidner til episoden. Man kan ringe på 114, hvis man har oplysninger i sagen.