Fortsæt til indhold

Filmfestival klar med program

Arkiv
Arkiv

Odense Internationale Film Festival har offentliggjort dette års program, skriver festivallen i en pressemeddelelse.
Der blev indsent mere end 2.000 film fra 84 forskellige lande, som alle ønskede at få en plads på festivallen. Ud af dem har præjuryen udvalgt 104 film fra 36 lande, som får lov til at blive vist på festivallen herunder 29 danske film.
”Jeg er meget stolt af at kunne præsentere både publikum og den internationale filmbranche for det absolut bedste, dansk kortfilm har at byde på. At vi kan sende den mest kvalificerede danske kortfilm direkte videre til Oscarakademiets Nomineringsudvalg er en enorm glæde og en meget stor mulighed for at opnå international anerkendelse af de hamrende dygtige, danske filmskabere,” siger festivalleder Birgitte Weinberger.
Det har været et stort arbejde at udvælge de film, så kommer med til årets festival. Præjurien har således gennemset hele 739 timers film gennem udvælgelsesprocessen. Det svarer til mere end 30 døgns filmvisning.