Fortsæt til indhold

Har Du hørt at...

Arkiv
Arkiv

...Overassistent Birgit Brunsgaard fik overrakt Dronningens fortjenstmedalje i sølv tirsdag den 24. maj 2016 kl. 9.30 i Borgmesterens mødeværelse på Esbjerg Rådhus?

...Forleden dystede de studerende på de videregående uddannelser i Kongekampen 2016? Omkring 1.000 mennesker deltog, og det blev det lærerstuderende hold, ‘Pruttepuderne', fra UC Syddanmark, der løb med årets pokal.

...Den 1. juni afholder EuroEyes infoaften i Musikhuset Esbjerg, hvor folk fra Syd- og Sønderjylland kan høre om, hvordan de permanent slipper for briller og tilhørende begrænsninger?

...Danmarks største gadefodboldturnering, Danish Street Cup, kommer til GAME Streetmekka i Esbjerg den 3. juni og giver unge boldtalenter mulighed for at optræde med deres vildeste tricks og finter på asfalten? DGI står bag turneringen, hvor de bedste hold kvalificerer sig til DM-finalen på Rådhuspladsen i København.

...Sydbank Fonden har doneret 10.000 kroner til støtteforening for Esbjerg Krisecenter. Donationen skal blandt andet bruges på cykler, løbehjul og PlayStation til forhåbentlig stor glæde for de børn, der følger med deres mødre på krisecenter.

...Hjerting IFs fantastiske gymnastikpiger fortsætter deres forrygende forår? I pinsen deltog de i de danske seniormesterskabers disciplinfinaler, hvor Josefie Elgaard, der er junior gymnast, hentede en sølvmedalje i disciplinen bold, mens hun i tøndebånd fik en flot fjerdeplads.

...Onsdag den 25. maj er der koncert med Eliel Lazo & The Cuban Funk Machine? Det er Jazz Esbjerg, der er arrangør, og koncerten foregår denne gang på Huset i Finsensgade 1.

...DIN Forsyning nu begynder med at udskifte alle 8.000 vandmålere i Ribe og Bramming? Firmaet Intego står for selve udskiftningen, og projektet løber året ud.