Fortsæt til indhold

Grundlovsdag er cirkus dag i Varde

Arkiv
Louise Ritter

Grundlovsdag lægger Cirkus Arena vejen forbi Varde. Det er en tradition, at det store cirkus besøger byen, og i år bliver naturligvis ingen undtagelse. Som altid er der garanti for dygtige dyr, klovnen Jimmy Folco i lidt for store sko og artisteri i verdensklasse, men Cirkus Arena byder også på noget nyt og anderledes i år.
Det gamle cirkus har nemlig hentet nogle lidt usædvanlige artister ind i manegen - de er i hvert fald kendt for alt andet end cirkus. Det er sangeren James Sampson og den tidligere tv2 vejrvært, Sara Maria Franch-Mærkedahl, der vil kunne opleves Grundlovsdag i Varde.
De to er hele sommeren på turné med Cirkus Arena, hvor Sara Maria Franch-Mærkedahl giver den i rollen som sprechtallmeister, mens James Sampson vil gøre brug af sin fantastiske stemme, der for år tilbage gjorde ham til vinder af Stjerne for en aften.
Der er forestilling i Varde kl. 14.00, og allerede nu kan der med fordel reserveres billetter.