Bag om digteren
Fire 1. årsklasser på Køge Handelsgymnasium mødte forleden digteren bag "I en alder af 21" til en snak om ungdomskultur - og om hvor nært man kan koble autofiktion og virkelighed
Anna Arendse Thorsen har indtaget scenen. Hun syner umiddelbart ikke af meget, sin hun står der på nederste dæk i auditoriet på Køge Handelsskole med et blændende hvidt lys bag sig: Men tag ikke fejl. Der er energi i både krop og ord. Hendes lyse krøller stritter til alle sider og hendes mørkeblå kjole står i kontrast til resten. Hendes hud er et blegt lærred for vigtige statements. En cykel på indersiden af armen får hende til at indrømme, at det er en reminder til hende selv om at hun dumpede køreprøven tre gange. Resten er usagt. ORD står der printet på underarmens forside.
Det er også hendes "efternavn" på Facebook, hvor hun er meget aktiv. Selvklart står der ORD: Anna Arendse Thorsen er en digter, lyriker, samfundsdebattør, forfatter til børnebog og snart en ungdomsroman. Over to sessioner fører hun 160 studerende gennem det lyriske univers.
Ung og ungdom er relativt finder vi ud af i fællesskab. Den unge digter læser selv "I en alder af 21” op med tydelige markeringer af, hvordan hun har tænkt ordene skulle præsenteres. Digtet blev trykt i Politikens Bagside 11. august i 2014.
Tal til mig
Anna Arendse Thorsen vil gerne dialogen med de studerende: Hvad tænker de? Kan de genkende sig selv? Eller finder de det frastødende? Anna Arendse Thorsen filosoferer selv over, at når hun gennemgår digtet ”I en alder af 21” i folkeskolen, finder publikummet det sørgeligt. Her med et lidt ældre publikum på Køge Handelsgymnasium opfattes det snarere melankolsk - sådan er livet.
Med mindre man er blevet stødt af ordenes sammenstillinger. Det er fascinerende hvad et par strofer som "I en alder af 21 har jeg prøvet Roskilde Festival/MDMA og analsex/lagt det i pytkassen," kan afstedkomme af tolkninger.
Anna Arendse Thorsen virker tilfreds med de unges læsninger af digtet, men det er svært at sondre mellem virkelighed og fiktion: Hvornår kan man stole på Anna Arendse Thorsen, og hvornår kan man ikke? Indimellem må hun i diskussionen lægge distance til det lyriske 'jeg' med "Det er altså ikke mig."
Men det er en hårfin balance, for når man har valgt at skrive autofiktion, må man investere noget af sig selv, medgiver hun.