Fortsæt til indhold

The Longest Drive har sat en ny Verdens Rekord

Otte dage, 21 timer og tre minutter. Præcist så lang tid tog det holdet af eventyrere med bl.a. danskeren Jan Kalmar at køre fra det nordligste Norge til det sydligste Sydafrika.

Arkiv
Arkiv

De tre kørere under navnet The Longest Drive har slået den verdensrekord, de gik efter – fra nord til syd hurtigst muligt. Mere end 17.000 km i deres Porsche Cayenne og den hidtidige rekord blev slået med hele syv timer og seks minutter.
“Den tidligere rekord var hurtig, så vi var tvunget til at undgå tidkrævende fejl,” siger Jan Kalmar og fortsætter:
”En kæmpe motivation for os tre var at fans støttede vildt op omkring os. Det var netop dét, der holdt os i gang hele vejen.”
Målet i det sydligste Sydafrika var kontinentets sydligste punkt, nemlig Cape Agulhas. Her modtog borgmester Richard Mitchell holdet af eventyrere. Jan Kalmar havde en helt særlig gave med til borgmester Mitchell, et flag som symboliserer startbyen, nemlig Nordkapp i Norge. Fra én borgmester til den anden. På langs af hele Kloden.
Selvom alle de tre medlemmer af The Longest Drive på forhånd havde stor erfaring i nonstop langdistance-kørsel, var netop denne opgave stor og udfordrende. For at slå den hidtidige rekord på ni dage, fire timer og ni minutter, var omfattende planlægning, præcis kørsel og passende hvil samt forsigtig behandling af bilen nødvendig. Eksempelvis alle stop på tankstationer tog under otte minutter, ligesom skift fra vinterdæk blev også klaret under otte minutter. Selv to ødelagte fælge blev repareret på omkring 40 minutter.
Rekordkørslen bragte The Longest Drive-kørerne gennem i alt 20 lande. For at passere grænser på den kortest mulige tid, havde holdet forberedt alle de nødvendige dokumenter, ligesom de fik hjælp fra lokale for at speede papirarbejdet ved grænserne op. Den største opgave var faktisk ikke at køre en moderne bil gennem Afrika, men af passere somme tider meget kaotiske grænser,” som Jan Kalmar siger det.
Den anden store udfordring var at køre bilen nonstop. Oftest kørte hver mand et stint på seks timer. Andre udfordringer var vilde dyr. som er en stor risiko i Afrika. Derfor måtte både kører og codriver være fuldt koncentreret hele tiden.
På trods af vanskeligheder og forfærdelige veje lykkedes det Jan Kalmar og co at nå Cape Agulhas. Turen blev tilbagelagt i en ganske brugt Porsche Cayenne, med tre ødelagte fælge, fire punkterede dæk, en ødelagt støddæmper, en revnet frontrude og en bukket affjedring. Teamet måtte også slås med problemer efter at have tanket op med lavkvalitet brændstof i Etiopien. Men det problem blev hurtigt løst ved at tanke bedre brændstof næste gang.
Godt i mål med ny rekord var The Longeest Drive-kørerene meget taknemmelige for deres hjælpere.