Besøg fire haver i Give-området
Jørgen Flindt
Der bydes på Åbne Haver hos fire haver i Give-området.
Det er Haveselskabet Give Kreds, der byder indenfor hos fire af dens medlemmer. Det sker tirsdag den 24. maj og onsdag den 25. maj.
De fire steder er:
Hyldevang 71 i Give, Bakkelyvej 5 i Farre, Præstevænget 49 i Give samt Søndervang 6 ligeledes i Give.
Alle er velkomne til at besøge haverne, og der er en, skal vi kalde det, meget beskeden entré, nemlig på fem kroner.
Der er åbent de to dage i tidsrummet 18-21.