Fortsæt til indhold

Sangglade børn i Valløby Kirke

Forårskoncert med fællessange i Valløby Kirke tirsdag d. 24. maj 2016 kl. 18.30

Arkiv
Arkiv

Repertoiret ved forårskoncerten i Valløby Kirke vil være en blanding af korværker med solistiske indslag. Desuden vil der være fællessange, hvor alle kan synge med sammen med koret. Det bliver festligt, og børnene i koret glæder sig til at synge og danse sammen med jer.
Efter koncerten er Valløby Menighedsråd vært ved et lille traktement i Våbenhuset, hvor alle er meget velkomne. Der er gratis entré ved hele arrangementet.
Koret består af sangglade børn i alderen fra 8 til 12 år. Koret øver hver tirsdag eftermiddag fra kl. 15:00 til 16:30 i Valløby præstegårds konfirmandstue. Koret medvirker ved forskellige gudstjenester samt familiegudstjenester også kaldet ”Spaghettigudstjenester”. Koret er medlem af FUK (Folkekirkens Ungdomskor) og deltager i stævner forskellige steder i landet. For optagelse i Børnekoret kontakt korleder Maria B. Høyer på maria@nanari.dk eller 25360309.
Koncerten finder sted i Valløby Kirke tirsdag d. 24. maj 2016 kl. 18.30.