Fortsæt til indhold

Rødekro får besøg af cirkus

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

Danmarks nye cirkus, Cirkus Trapez, kommer til Rødekro fredag, lørdag og søndag.
Cirkusset tilbyder cirkus på dyrenes præmisser, og hele 40 cirkusdyr danner rammen om forestillingen.
Publikum kan opleve både kameler, køer, geder, heste og ponyer sammen med elefanten Ramboline og en trup af internationale artister i verdensklasse.
Grundtanken i Cirkus Trapez er, at cirkus skal rejse mindre og tilbyde flere oplevelser. Derfor er alle velkomne til at opleve cirkuslivet og dyrene hver dag fra klokken 10, hvor pladsen og foldene er åbne for besøg. Her er der åben fortelt for de nysgerrige, hoppeborg til børnene samt forfriskninger til hele familien.
Cirkus Trapez har plads til 550 publikummer, hvilket er halv størrelse af de store, danske cirkusser. Det giver mulighed for at udnytte cirkuspladserne bedre med store, udendørs dyrefolde. Og publikum vil kunne opleve dyrene og artisterne på helt tæt hold i teltet.