Fortsæt til indhold

I De Lichtenbergs fodspor

Arkiv
Arkiv

Holder du af de særprægede kupler som blandt andet ses på kirkerne i Bredsten og Nørup, og beundrer du Haraldskær Gods? Bliv klogere på manden bag de storslåede bygninger på VisitVejles bustur 1. juni.
Hvem var denne hovedrige handelsmand og godsejer, der steg i graderne og blev til kammerråd, kancelliråd, justitsråd og etatsråd?
Gerhard Hansen de Lichtenberg er en af de historiske skikkelser, som virkelig har sat sit aftryk i området omkring Vejle. Han var en af 1700-tallets mestre i selviscenesættelse og kunsten at vise sig frem, og blandt andet er de karakteristiske løgkupler et af hans kendetegn. Busturen tager dig med rundt til nogle af Lichtenbergs store jordbesiddelser, som for eksempel Engelsholm slot, Randbøl Kirke og godset Kjeldkær.
På turen vil man være i gode hænder med VisitVejles kyndige guider, Poul U. Jensen og Orla Duedahl, og der serveres kaffe og kage undervejs.
Turen køres onsdag 1.juni klokken 12.30, og koster kr. 125,00.
Billetter kan blandt andet købes hos VisitVejle.