Postbuddet henter nu pakken på adressen
Ny service fra Post Danmark betyder, at turen til posthuset kan spares væk
Når beboerne i Vejle fremover skal sende en pakke, kan de vælge at få den hentet hjemme på bopælen. Post Danmark er netop gået i luften med en ny service ved køb af pakkeporto på nettet, skriver PostNord Danmark i en pressemeddelelse.
“Stigningen i nethandlen betyder, at danskerne ikke bare modtager flere pakker, men også sender stadigt flere. Det gør vi nu lidt lettere for især private kunder og mindre netbutikker ved at tage pakkerne med fra adressen, når de bestiller en afhentning i forbindelse med køb af online pakkeporto,” siger Carsten Dalbo Pedersen, der er chef for e-Commerce & Logistics i PostNord Danmark, i pressemeddelelsen.
Den nye service koster 29 kroner pr. pakke, og bestilles, når man køber online pakkeporto til pakken. Herefter sendes beskenden til Post Danmark, der inden for to dage henter pakken på det oplyste sted på ens bopæl. En forudsætning for at gøre brug af sservicen er dog, at man bor i en ejendom, hvor postbuddet har adgang.
“I Post Danmark har vi tidligere testet servicen i udvalgte områder med gode resultater. Løsningen fungerer som en slags omvendt Modtagerflex, hvor man selv angiver afhentningsted,” siger Carsten Dalbo Pedersen.jer