Sidste skoledag: Sjov før alvor
Glade unge festede på sidste skoledag
Foto: Erling J. Pedersen
Gladiatorer, munke, kakaokartoner og mange andre usædvanlige skabninger trak igennem byen fredag efter middag og satte kursen mod fredagsfest Folkeparken.
Her fejrede de mange unge sidste skoledag med maner. Unge, der netop er ved at afslutte deres tid på en af Roskildes ungdomsuddannelser.
De fleste startede dagen på skolen, hvor de lavede løjer med hinanden og lærerne.
Senere på dagen strøg de glade hoveder mod fælles fest i parken.
Her blev drukket hyggebajere, sprøjtet med vand og skum, festet og danset i lange baner. Fredagsfesten i parken var langt mere farverig og krydret med en forventningsfuld stemning end den plejer.
Og det havde den god grund til at være, da den store vide verden venter på de unge, når eksamenstiden snart er overstået, og de har fået huen på.
Se flere billeder på roskildeavis.dk og på Facebook.
ag@roskildeavis.dk