Børneløb i Folkeparken
Arkiv
Græsset i Folkeparken er prøveløbet, når parkstafetten finder sted tirsdag 14. juni om aftenen. For om formiddagen har de mindste været i gang med at løbe. Troldhøj Kompetancecenter i idræt, IK Hellas og Roskilde Kommune står for arrangementet, hvor børnene i børnhavealderen tre til seks år er inviteret til at deltage. Børnene må godt tage de voksne med. Der skal løbes 1,8 kilometer, og alle børn der kommer i mål får en medalje. Tilmelding skal ske til hellemc@roskilde.dk. Her skal man skrive hvor mange børn og voksne, der kommer. Seneste frist for tilmelding er torsdag 26. maj. Mødested er amfiteateret i Folkeparken, og mødetiden er senest klokken 9.55.