I ligestillingens navn

Den forgangne uge har været utrolig spændende. Ikke mindst for mig personligt. Den 17. maj fik jeg således besked fra min gruppeformand om, at de havde indstillet mig til formandsposten i ligestillingsudvalget. Jeg føler mig beæret, men samtidig ydmyg over den tillid, der er blevet mig vist, og ser frem til at kæmpe i ligestillingens navn fra min nye plads for bordenden.

Formandsposten er unægtelig forbundet med ekstra arbejde, men det vil jeg tage med et smil, da ligestillingsområdet er blandt mit hjerteblod.

Det er vigtigt, at kvinder på lige fod med mænd tager del i politik. Jeg glædes derfor ved, at der er rigtig mange kvinder i Kolding byråd. Ikke fordi det at være kvinde har en intrinsisk værdi, men fordi kvindens kvalifikationer berettiger til det.

Vi har ikke brug for kønsbetinget ligemageri, men lige muligheder. Vi har også haft den store glæde, at have en dygtig kommunaldirektør i Rikke Vestergaard, som der netop har været holdt afskedsreception for, da hendes kvalifikationer skulle bruges i regionsregi.

Det vigtigste for mig er, at kvinder og mænd har lige muligheder, og at de laver og uddanner sig til det, de har lyst til. Kvindekvoter orker jeg simpelthen ikke. Tænk at være valgt på en kvote og ikke fordi, man er dygtig og effektiv.

På ligestillingsområdet er der nok af udfordringer at tage fat på. For nyligt besøgte jeg RED-Safehouse, der er en selvejende institution, som driver et sikkert og skjult opholdssted for unge på flugt fra æresrelaterede konflikter. Konflikter der typisk omhandler æresrelateret vold, tvangsægteskab eller trusler derom. I tilfælde som disse giver RED-Safehouse den nødvendige beskyttelse og tryghed i en kortere eller længere periode, og stedet har åbent for henvendelser døgnet rundt. Det er blandt andet steder som disse, vi har brug for i kampen for ligestilling. Derfor er det også glædeligt, at der netop er bevilliget flere penge til at RED-Safehouse kan åbne et lignende bosted i Jylland.

Som samfund skal vi tage stærkt afstand fra forstokkede og forældede normer, som ganske enkelt ikke hører hjemme i Danmark. En vigtig del af integrationsindsatsen består derfor i at sikre unge piger mod familiens socialkontrol. Hvad enten man er mand eller kvinde, skal det udelukkende være en selv, der bestemmer over egen krop og hvem man vil giftes med.
Når jeg sætter mig i formandsstolen i ligestillingsudvalget, vil jeg derfor kæmpe ufortrødent for, at disse pige sikres de samme muligheder som deres etnisk danske veninder.