Fortsæt til indhold

Ikke alle kan læse busplanen på nettet

Arkiv
Arkiv

Martin Peyrath, formand for Dansk Samling i Sønderjylland
Tvedvej 127
6000 Kolding

Det er kommet mig for øre, at Sydtrafik ikke ønsker at udgive den kommende sommerkøreplan i papirformat, men kun tilgængelig på nettet! Uha! Hvad skal de ældre, som ikke forstår de nye digitale tider, så gøre? Hvad med ordblinde, talblinde og andre med læsevanskeligheder? Det er ikke alle, der kan betjene et EDB anlæg. Her er en opgave for Social, og Seniorforvaltningen!

Det må være muligt for Kolding Kommune, i mangel af Sydtrafiks kundevenlighed, at udskrive et antal køreplaner, som borgere uden EDB-muligheder kan hente på strategiske steder i byen. Det kunne være biblioteket, borgerservice eller andet. Eventuelt kunne venlige buschauffører have dem med, hvis de må for deres arbejdsgiver?

Hermed et forslag, som vil hjælpe en stor gruppe borgere i Kolding! Er der nogen, som vil tage initiativ til dette? Jeg hjælper gerne!