Fem fif til din havnefestival
Onkel Reje
"Jeg kan ikke lide at gå i bad," synger DR's finurlige onkel Reje. Derfor vil han nok styre uden om vandet og holde sig til scenen, når han søndag kl. 12-13 giver koncert på Havnepladsen. En god mulighed for de yngste
Madinspiration
Under festivalen kan du smage på et væld af fynske specialiteter. For eksempel Gastrotekets flæskestegssandwich, som Lokalavisen omtalte i sidste uge, mjød, is fra Skarø eller vin fra Nyholmgaard.
Gys over vandet
Svømmeklubben Frem Odense inviterer til et show med spektakulære udspring på Finlandskajen både lørdag og søndag fra kl. 13-15. Skulle der sidde en læser eller to med en modig udspringer i maven, er det i samme tidsrum muligt at deltage i en konkurrence om at blive kåret til Odenses bedste bombespringer.
Savage Rose
Med Annisette Koppel i front giver legendariske The Savage Rose koncert lørdag kl. 19.30-20.45 på havnepladsen. Deres første album udkom i 1968 og siden da har bandet blandt andet høstet respekt for deres samfundspolitiske holdninger. Der er lagt op til en stærk aften i selskab med Annisettes særegne stemme.
Legeområdet
Festivalen har også gjort plads til børnene. I legeområdet kan man klappe krabber, køre mooncar, sidde bag rettet i en bus, se en ægte brandbil, støbe tin, lave smykker og få malet ansigtet.