Fortsæt til indhold

Flot hæder til Me & Marley

Køgeforretningen løb suverænt med prisen for årets livsstilsmessestand efter messen Mit Hjem er Mit Slot på Frederiksberg

Arkiv
Martin Rasmussen

Køgeforretningen Me & Marley deltog for første gang ved en livsstilsmesse, da bolig- og havemessen Mit Hjem er Mit Slot fandt sted i Haveselskabets Have ved Frederiksberg Runddel i sidste uge, og det var populært blandt publikum.
Me & Marleys stand blev nemlig en suveræn vinder af prisen for årets livsstilsmessestand.
"Det var en publikumspris, og over 50 procent af stemmerne gik til os. Vi er så megaglade og stolte over, at de valgte at stemme på os, jubler indehaver Jullie Schytte, som nu er klar til at melde sig til flere livsstilsmesser.
Næste år har hun blandt andet kig på den store livsstilsmesse på Ledreborg Slot i Lejre samt en messe i Sverige.