Grønnegården bliver grøn
Louise Ritter
“Jeg har prøvet at være med min mor i Matas!”
Susanne Pedersen er butikschef i Matas i Kongensgade, og hun får omgående svar fra børnene i institutionen Grønnegården, da hun spørger, om de kender Matas. Det gør de, men de færreste - nok også voksne - ved, at den populære butikskæde har en Miljøfond. Den kan man søge om tilskud til træer og buske, hvor børn leger, og det har Grønnegården gjort. Institutionen har fået 1.500 kroner til nye træer, og dem er Susanne Pedersen på besøg for at se i dag.