Blomstertyve på natbesøg
Arkiv
Rema 1000 i Viby havde natten til tirsdag besøg af et par lokale tyve, der stjal blomster og redskaber fra en varegård. Tyvene var kommet ind ved at klatre over et hegn. Det lykkedes for politifolkene at finde de stjålne varer og få dem leveret retur til butikken. De to tyve, der er 26 og 27 år gamle, blev løsladt efter afhøring. Nu kan de forvente at få brev fra anklagemyndigheden, hvor de får besked på, hvad deres natlige gerning får af konsekvenser.